Symbolisme 1885 - 1910

Symbolismen er ikke en fælles stil, men en fælles opfattelse hos en gruppe kunstnere der ønskede at gøre oprør mod den objektive naturskildring som bl.a. impressionisterne dyrkede. Symbolisterne savnede den ”sjælelige dybde”, en bærende ide i maleriet. Symbolistiske malerier vil udtrykke menneskets indre verden, deres drømme, angst, følelser, idéer og tanker. Billederne har ofte elementer af dekadence og mystik.  Et symbolistisk maleri kræver et abstrakt billedsprog.  Kunstnerne brugte dekorative figurer og svungne linier og gik imod det naturalistiske. Symbolismen betragtes tit som en modreaktion på impressionismen. Lidt forsimplet kan man sige at Impressionisterne malede direkte og objektivt, hvad de så, mens symbolisterne malede subjektivt, hvad de tænkte på. Symbolisme blev et bindeled mellem impressionisme og ekspressionisme. 

Syntetismen kommer af fransk synthèse der betyder sammenfatning. Den er særlig knyttet til værker af Paul Gauguin (1848 -1903) og Emile Bernard (1868-1941) fra slutningen af 1880’erne, hvor de søgte at skabe en syntese af indtryk malet udfra hukommelsen. De satte oplevelser fra både den indre og den ydre verden sammen i deres billeder. Som det ses i mange af Gauguins værker, sammenstillede han f.eks. figurer fra Bretagne med landskaber fra Sydfrankrig, hvorved han skabte en form for subjektiv mytologi langt fra impressionismens billeder af ”det moderne liv” i storbyen. Deres farvepalette indeholder intense komplementærfarver som rød-grøn og blålilla-gul, der giver en voldsom optisk effekt. Figurerne er stiliserede og malerierne har ofte slyngede og dekorative linier. Det traditionelle dybdeperspektiv er udeladt til fordel for en opdeling i flader, hvor felterne er inddelt med mørke konturer i en såkaldt cloisonnisme. Cloisonnisme kommer af fransk cloison, der betyder skillevæg.

De symbolistiske kunstnere søgte efter noget oprindeligt og åndeligt i mennesket, hvilket bl.a. resulterede i, at flere af dem søgte væk fra storbyen. De dannede en kunstskole i den lille by Pont-Aven i Bretagne som alternativ til kunstskolerne i Paris. I Pont-Aven samledes kunstnere fra hele verden i slutningen af 1880’erne med Gauguin som midtpunkt for at finde nye motiver og et nyt udtryk til deres maleri. Malerene blev inspireret af kulturen i Bretagne, som de opfattede som mere oprindelig i modsætning til storbyens hektiske liv. Gauguin og flere af de andre kunstnere var optaget af den stærke, religiøse tro i Bretagne, og de malede disse oplevelserne i deres billeder. Gauguin flyttede senere til Tahiti for der at male det helt primitive liv, og arbejdede videre med farvens emotionelle dimension og de åndelige kvaliteter i maleriet.

Henri Rousseau (1844-1910) motiver var uhyggelige junglelandskaber med naive og magiske elementer. De ligner spøgelsesbilleder fordi de er badet i et koldt lys. Rousseaus fantasiunivers brød med alle de akademiske regler og hans landskaber inspirerede surrealisterne. 

James Ensor (1860-1949) malede spøgelsesagtige maskerede mennesker som bevæger sig frem i et drømmelandskab. Karnevalsoptog bliver til en fortvivlet menneskemasse. Masken er et symbol på Ensors egen følelse af fremmedhed som kunstner i samfundet.

Edward Munch (1863-1944) maler en slags bevæget naturalisme, der er et udtryk for hans sjælelige tilstand. Skriget viser hans egen oplevelse af et angstanfald under en spadseretur, hvor ekkoet af skriget ligesom sætter jord og himmel i bevægelse. Skriget blev symbol på den afmagtsfølelse man kunne føle overfor en virkelighed der blev stadig mere kompleks i det moderne liv. 

I Odilon Redons (1840-1916) billede ”De lukkede øjne” er motivet meditativt og indadvendt. Det er vanskeligt at se om det er en mand eller kvinde. Det kunne også være en guddommelig figur der stiger op af havet. Som beskuer lever man sig ind i et flertydigt fantasiunivers.

Stiltræk:

Stilisering af motivet

Maleriet som 2dimentionel flade

Inspireret af primitivisme

Udsprang af det litterære miljø, Baudelaire

Brugte symboler til at vække associationer

Dyrkelse af mysticisme/det okkulte

Farver er ikke naturalistiske, men subjektive

Billederne har ofte et dekorativt element

Naturen understøtter tilstanden hos motivet

Malerens egne traumer og psykiske tilstand udtrykkes i billederne

Kunstnere:

Puvis de Chavannes

Gustave Moreau

Odilon Redon

James Ensor

Henri Rousseau

Paul Gauguin

Edward Munch

J.F. Willumsen

Tekst: Lene Birke